Projekt

* Projekt titel:
Vælg en god og informativ titel – gerne én, der fortæller noget om projektets geografiske placering og dets overordnede målsætning.

/200
Teaser / resume:
Ultra-kort beskrivelse, som fanger essensen af projektet. Teaseren bliver bl.a. vist som en underoverskrift i projektoversigten, og hjælper dermed andre brugere med at finde frem til relevante projekter.

/200
* Projektejer / kontaktoplysninger:
Før okt '16: M Sørensen, Moesgård Museum, 2338 2331 mas@moesgaardmuseum.dk C Valløe, Skanderborg Kommune 8794 7759 charlotte.valloe@skanderborg.dk efter S Pedersen, 2177 5040, svendnpedersen@yahoo
/200
Projektområde:
Tegn projektområdet på kortet eller vælg et eksisterende område.

Vis: Projektomr. Indsatsomr. Aktivitetsomr. Habitatomr. §3 omr.
Projekt start:
Dato angives i formatet:
DD-MM-ÅÅÅÅ
Projekt slut:
Dato angives i formatet:
DD-MM-ÅÅÅÅ
Projektbeskrivelse:
En detaljeret beskrivelse, der forklarer hvor og hvordan projektet udføres.

Projektsamarbejde mellem Skanderborg Kommune og Moesgaard Museum med inddragelse af lodsejere, frivillige og interesserede borgere blev fundraiset og startet af kommunen og tilsynsmuseet. Projektet skal i løbet af efteråret '16 overtages og videreføres af det frivillige plejelaug, der pt. tæller 22 engagerede borgere. Indtil nu har plejelauget foretaget førstegangspleje på 19 høje og dysser til lodsejernes store tilfredshed. Ydermere har en del lodsejere fået fokus på selv at pleje deres høje. Plejelauget har fået to grejbanker for de projektmidler, der hidtil har været til rådighed (fra Friluftsrådet, AP Møller og Kulturstyrelsen). Grejbankerne skal vedligeholdes, der skal anskaffes brændstof og der vil blive behov for koordinerende møder med erfaudveksling samt videreuddannelse og uddannelse af nye medlemmer af plejelauget. En del af plejelauget har opstartet fåregræsserlaug på en høj. Lauget har fået hegn af kommunen men skal selv skaffe vandingsmulighed og strøm.
/1000
Projektformål / baggrund:
En detaljeret beskrivelse, der forklarer hvorfor projektet udføres og hvad der forventes at komme ud af de planlagte indsatser.

De fredede fortidsminder har bedst af, at der ikke vokser træer, buske eller krat på dem, da bevoksningen dels kan skygge græsdækket væk, så der opstår jorderosion, og dels kan træernes rødder ødelægge de arkæologiske levn i fortidsmindet. Desuden kan træer, der vælter under storm trække rodkager op af fortidsmindet. Kommunerne og private må udføre pleje af de fredede fortidsminder, men har ingen pligt til det. Endelig har gravhøjene stor biologisk værdi, såfremt de holdes lysåbne. Højene har ligget udyrkede og ugødede hen i flere tusinde år. Derved har de udviklet sig hen imod en natur, der ligner naturen på et overdrev. På den måde kan gravhøje være vigtige levesteder for de typiske lyskrævende overdrevsarter, som ellers er i stærk tilbagegang, f.eks. forskellige græshoppe- og billearter samt markfirben. En let afgræsning eller en årlig slåning med buskrydder eller le vil sikre, at gravhøjen bevares lysåben.
/1000
Samarbejdspartnere:
Indtil nu har Skanderborg Kommune og Moesgård Museum arbejdet alene men haft god kontakt til Dansk Naturfredningsforening i Skanderborg. Desuden har vi haft kontakt til borger- og grundejerforeninger i områder med private høje og dysser, hvor der er lokalt ejerskab til fortidsminderne. Skanderborg Museum vil medvirke ved udarbejdelse og opsætning af oplysningstavler. Endelig har projektet i november '15 afholdt et landsdækkende seminar med 100 deltagere om erfaudveksling om fortidsmindepleje og samarbejde med frivillige (se hjemmesiden). Mange ”små” lodsejere med en eller få gravhøje har været positive over for projektet, mens de ”store” skovejere, som ofte har mange gravhøje i deres skove har sagt nej til at deltage. Fremtidige udfordringer bliver derfor at få de store skovejere i tale. Vi har på den baggrund indledt en dialog med Skovdyrkerforeningen samt Naturstyrelsen med henblik på at finde mulige løsninger. Vi søger midler til udvikling af UV-materiale til jordbrugsskoler.
/1000
Erfaringer (der er gjort i forbindelse med projektet):
Hvad er den vigtigste læring, der er opnået igennem projektet? Har der været afvigelser fra de oprindelige mål?

Vi kan konkludere, at projektets succes langt hen ad vejen skyldes det frivillige plejelaug, halvdelen af de lodsejere, der er gået med i projektet har ønsket hjælp fra plejelauget . Med henblik på at dele vores erfaringer fra projektet, har vi lavet en hjemmeside, hvor vi har samlet vores skabeloner, beskrevet projektet samt lagt indlæg fra seminaret d. 19. november. Det har været væsentligt for succesen, at vi har afholdt kontinuerlige møder, hvor plejelauget har fået mini-uddannelse i pleje, foredrag om særlige problemstillinger, udveksling af egne erfaringer kombineret med socialt samvær. Desuden har vi oplevet, at anerkendelse af lodsejerne også bærer frugt, så de får lyst til at pleje deres høje. Vi har sendt dem en kalender med før og efter fotos samt afholdt to arrangementer, hvor de blev inviteret: en offentlig tur, hvor naturvejleder og museumsformidlere fortalte, og et internt med undervisning af lærer fra Jordbrugets Uddannelsescenter.
/1000
Link til projekthjemmeside:
Naturværdier:
En fritekst beskrivelse af de naturværdier, der er i projektområdet.

Gravhøjene har som lysåben natur stor biologisk værdi. De har i flere tusinde år ligget udyrkede og ugødede hen og ligner naturen på et overdrev. På den måde kan gravhøje være vigtige levesteder for de typiske lyskrævende overdrevsarter, som ellers er i stærk tilbagegang, f.eks. forskellige græshoppe- og billearter samt markfirben. Dette er indgående beskrevet i publikationen, Hansen, M. D. D. m. fl. 2008: ”Gravhøjes og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i Nationalpark Mols Bjerge”. www.naturbeskyttelse.dk/wp-content/rapporten1.pdf En let afgræsning eller en årlig slåning med buskrydder eller le vil sikre, at gravhøjen bevares lysåben.
/1000
Artsmålsætning(er):
Artsmålsætninger er aktuelt hvor forvaltningsindsatser har til formål at forbedre forholdene for en bestemt art (fx Hedepletvinge) eller en hel artsgruppe (fx dagsommerfugle eller rødlistede arter).

Overordnede målsætninger for arter, der gælder for hele projektet kan angives her. Specifikke artsmålsætninger, der dækkes af konkrete indsatser eller aktiviteter indtastes ikke her, men under de enkelte indsatser.

Eksempel: Man ønsker at øge antallet af rødlistede arter til 30 i projektområdet. Vælg artsgruppe > vælg biodiversitet > vælg rødlistede arter > vælg fremgang > vælg bestand > vælg "=" > skriv 30 > vælg antal arter > undlad at vælge noget ”i forhold til” > gem.
- Målsætning(er) ikke angivet...
Levestedsmålsætning(er):
Levestedsmålsætninger er aktuelt hvor forvaltningsindsatser har til formål at forbedre tilstanden af naturtyper (fx overdrev) eller substrater (fx gødning, dødt ved etc). Det er også muligt at kombinere en naturtype med et substrat, f.eks. lever mange gødningsbiller i husdyrgødning på overdrev og laver kan vokse på grene eller kviste i tilgroede overdrev. Det er også under levestedsmålsætninger, man definerer målsætninger for naturtilstand (naturtilstandsklasser).

Overordnede målsætninger for levesteder, der gælder for hele projektet kan angives her. Specifikke levestedsmålsætninger, der dækkes af konkrete indsatser eller aktiviteter indtastes ikke her, men under de enkelte indsatser.

Eksempel: Man ønsker at øge naturtilstanden i et ferskengsprojektområde til naturtilstandsklasse 5. Vælg naturtype/substrat > vælg biodiversitet > vælg ferskeng > undlad at vælge substrat > vælg fremgang > vælg naturtilstandsklasse > vælg "=" > skriv 5 > undlad at udfylde ”i forhold til” > gem
- Biodiversitet / Overdrev / Fremgang Naturkvalitet: Arealet med overdrevsnatur skal fremmes. Mange gravhøje rummer ofte sjældne arter fra de næringsfattige tørre overdrev, der er i tilbagegang. Det er arter, der ikke tåler næringsstoffer. På gravhøjene, der for de flestes vedkommende har ligget dyrkningsfri hen i tusinde år, har arterne indbyrdes tilpasset sig til hinanden. Gravhøjene er (som overdrevene) små og ligger spredt som øer i landskabet. Således fungerer gravhøje som ’trædesten’ og spredningskorridorer for disse sårbare arter. De kræver lys og varme i jordbunden. Tidligere har ekstensiv afgræsning af gravhøjene sikret lys og varme, men denne praksis er ophørt, så der kommer højere græsser, ophobning af dødt plantemateriale og dermed øget næringsindhold. Mange af højene er derfor i fare for at gro til, så de sårbare arter bliver udkonkurreret.
Procesmålsætning(er):
Procesmålsætninger er aktuelt hvor forvaltningsindsatser har til formål at ændre de naturlige processer, f.eks. græsning, sandflugt, hydrologi eller brand.

Overordnede målsætninger for processer, der gælder for hele projektet kan angives her. Specifikke procesmålsætninger, der dækkes af konkrete indsatser eller aktiviteter indtastes ikke her, men under de enkelte indsatser.

Eksempel: Man ønsker at øge arealet med vindbrud i en kystklit med 100 m2 pr. ha i projektområdet. Vælg proces > vælg andet (eller passende kategori) > vælg vindbrud > vælg fremgang > vælg dækning > vælg ">" > skriv 100 > vælg m2 > vælg ha > gem
- Målsætning(er) ikke angivet...
Bemærkninger:

/3000
Tilknyttede dokumenter og fotos:

Max filstørrelse: 10 MB - Gyldige filtyper: pdf, txt, jpg, png
- Titel:
  Filnavn: Folderen Plej din gr...
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:
- Titel:
  Filnavn: Kalender med før- og...
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:
- Titel:
  Filnavn: Liste over indkøbt v...
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:
- Titel:
  Filnavn: Presseomtale juni 20...
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:
- Titel:
  Filnavn: Presseomtale oktober...
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:
- Titel:
  Filnavn: Seminarprogram.pdf
  Dato:
  Position:
  Kompasretning:
  
  Beskrivelse:

Sidst opdateret: 06.07.2016

Projekt genveje

Indsatser

Introduktion til projekter

Et projekt er den helt overordnede paraply for indsatser, der rumligt, økonomisk, administrativt og/eller temamæssigt har noget tilfælles.

Det vigtige, når man udfylder felterne på denne side og definerer sine projektmålsætninger er, at man tænker i overordnede linier. Det er ikke her, man skal beskrive alle detaljer og delmålsætninger. Det gør man under de indsatser (delprojekter), man knytter til projektet (tryk på Opret ny indsats...).

Eksempel: Man kunne eksempelvis oprette et projekt for forbedring af naturtilstanden i Lille Vildmose, Nationalpark Mols Bjerge eller et konkret Natura2000-område. Eller et projekt kan have til formål at forbedre tilstanden for strand-tudse i en kommune. Der skal formentlig mange forskellige indsatser til for at opnå den ønskede forbedring, men det kan give god mening at have dem alle under samme projekt.

Projekt

Projekt genveje

Indsatser

Introduktion til projekter

Sider

Spørgsmål til projektet?

Kontaktoplysninger

Mere om